Beregn lønstigning: gratis beregner for ny løn og procent

Sådan beregner du din nye løn efter en lønstigning

For at beregne en lønstigning i procent ganger du din nuværende løn med 1 plus stigningen som decimaltal:

Ny løn = nuværende løn × (1 + lønstigning ÷ 100)

Eksempel: 3 % i lønstigning på en månedsløn på 45.000 kr. giver 45.000 × 1,03 = 46.350 kr., altså 1.350 kr. mere om måneden og 16.200 kr. mere om året. Med timeløn er det det samme: 4 % på 160 kr. i timen giver 166,40 kr. Er stigningen et fast beløb, lægger du det bare til – beregneren viser, hvad det svarer til i procent. I beregneren skriver du årslønnen (45.000 kr. × 12 = 540.000 kr.); procenten bliver den samme som for månedslønnen.

Sådan beregner du lønstigning i procent

Vil du vide, hvor mange procent din lønforhøjelse udgør, deler du stigningen med din gamle løn:

Lønstigning i procent = (ny løn − gammel løn) ÷ gammel løn × 100

Eksempel: fra 42.000 kr. til 43.680 kr. om måneden er 1.680 ÷ 42.000 = 0,04, altså en lønstigning på 4 %. Del altid med den gamle løn – deler du med den nye, ser stigningen mindre ud (3,85 %). Formlen virker med månedsløn, årsløn og timeløn, så længe begge beløb gælder for samme periode og er opgjort på samme måde, fx begge inklusive pension. Vælg »Lønstigning i procent« i beregneren; her kan du også se, hvor stort et lønfald er.

Hvad lønstigningen giver pr. måned og pr. time

En stigning ser mindre ud på lønsedlen, end den gør på papiret. De 16.200 kr. om året i eksemplet ovenfor svarer til:

• 1.350 kr. mere om måneden (16.200 ÷ 12), med 12 månedslønninger om året;
• 8,42 kr. mere i timen ved 37 timer om ugen (16.200 ÷ 1.924 betalte timer).

Det er beløb før skat. Efter skat bliver der mindre tilbage, for den nye del af lønnen beskattes også – først med 8 % i am-bidrag og derefter med din skatteprocent, og over topskattegrænsen betaler du ekstra. Hvad en stigning giver efter skat, kan du få svar på med Skattestyrelsens beregner Regn ud, hvad du får udbetalt. Vil du se en løn i alle perioder, kan du beregne timeløn med vores anden beregner.

Lønstigning og inflation: din løn efter inflation

En lønstigning giver dig kun mere købekraft, hvis den er større end inflationen. Din reale lønstigning er:

Reallønsstigning = (1 + lønstigning) ÷ (1 + inflation) − 1

Ifølge Danmarks Statistik steg forbrugerpriserne 2,2 % i september 2026 i forhold til samme måned året før – op fra 2,0 % i august (Danmarks Statistik, forbrugerprisindeks september 2026). Med 2,2 % inflation er en lønstigning på 3 % værd 1,03 ÷ 1,022 − 1 = 0,78 % i reale termer – ca. 4.227 kr. mere i købekraft om året på en årsløn på 540.000 kr. En stigning på 1 % bliver derimod til −1,17 %: du får flere kroner, men kan købe mindre end for et år siden. Sæt kryds ved »Vis min lønstigning efter inflation« i beregneren for at se din egen; du kan ændre inflationen.

Overenskomst, lokal løn og individuel aftale

Der er ingen lov, der giver dig ret til en lønstigning hvert år. Lønnen fastsættes af arbejdsmarkedets parter (Beskæftigelsesministeriet): overenskomsten afgør, hvordan lønnen stiger, og resten aftaler du med din leder eller i din ansættelseskontrakt.

• Generelle lønstigninger. Mange overenskomster fastsætter en procentsats eller et beløb pr. person fra bestemte datoer. De private overenskomster blev senest fornyet ved OK25, og de offentlige for stat, kommuner og regioner ved OK26.
• Lokal løn. Ud over de generelle stigninger forhandles tillæg og lokal løn ofte på arbejdspladsen, typisk af tillidsrepræsentanten eller af dig selv i lønsamtalen.
• Uden overenskomst. Så gælder din ansættelseskontrakt, og lønstigningen er helt og holdent en forhandling.

Spørg din tillidsrepræsentant eller fagforening, hvilken overenskomst du er omfattet af, og hvornår lønnen reguleres. En højere pensionsprocent er også en stigning – men den kan du først bruge som pensionist. Regn derfor med samme grundlag før og efter, enten med eller uden pension.

Hvor meget stiger lønnen i 2026?

Det bedste offentlige pejlemærke er Danmarks Statistiks lønindeks. Fra 2. kvartal 2025 til 2. kvartal 2026 steg lønnen med 3,2 %, heraf 3,0 % i virksomheder og organisationer, altså i den private sektor (Danmarks Statistik, lønindeks 2. kvartal 2026). Set i forhold til inflationen på 2,2 % i september 2026 er den gennemsnitlige reallønsfremgang dermed omkring 1 %. Til sammenligning var medianlønnen i Danmark 48.700 kr. om måneden i 2025 og gennemsnittet 53.916 kr., begge inklusive pension (Danmarks Statistik).

Brug tallene som pejlemærke, ikke som et løfte. Ligger din lønstigning klart under, er det et argument i lønsamtalen – sammen med dine resultater.

Forskellige slags lønstigninger

• Generel lønstigning. Følger af overenskomsten og gælder alle, der er omfattet af den.
• Lokal eller individuel lønstigning. Aftales i lønsamtalen ud fra dine resultater, dit ansvar og virksomhedens økonomi.
• Forfremmelse. En ny rolle eller nye opgaver er det bedste tidspunkt at bede om et større spring.
• Tillæg og personalegoder. Funktionstillæg, bonus og pension løfter din samlede aflønning, men ikke altid grundlønnen.

Sådan vokser lønstigninger over tid

Lønstigninger lægger sig oven på hinanden: hver stigning regnes af en løn, der allerede indeholder den forrige. Sådan vokser en månedsløn på 45.000 kr. med den samme stigning hvert år:

Forskellen mellem 3 % og 5 % om året er knap 13.000 kr. om måneden efter ti år – en god grund til at forhandle ved hver lønsamtale og ikke kun, når du bliver ansat.

Sådan beder du om en lønforhøjelse

1. Vælg det rette tidspunkt. Før budgetterne lægges, efter et tydeligt resultat eller ved lønsamtalen – ikke midt i en travl periode.
2. Find dit tal. Tjek lønstatistik for dit fag fra din fagforening og i jobopslag med lønangivelse, og beslut, hvor meget du vil have i procent og i kroner.
3. Argumentér med resultater. Omsætning, besparelser, leverede projekter, nyt ansvar – tal overbeviser mere end adjektiver.
4. Bekræft skriftligt. Send en kort mail, der opsummerer jeres aftale; mailen til lønforhandling giver dig en opbygning at tage udgangspunkt i.
5. Hav en plan B. Er budgettet fastlåst, kan du bede om et nyt samtaletidspunkt, flere feriefridage, efteruddannelse eller en højere pensionsandel.

Vil du forberede samtalen med data, hjælper Lønforhandling med AI i JobsAICopilot dig med at argumentere med resultater og markedsdata og vælge det rette tidspunkt.

Lønstigning eller nyt job?

En lønstigning tager udgangspunkt i din nuværende løn; en ny arbejdsgiver prissætter jobbet til dagens markedsløn. Er din løn sakket bagud – dine stigninger har ligget under inflationen i flere år, eller jobopslag for din rolle nævner højere lønninger – kan et jobskifte lukke hullet hurtigere end årlige stigninger. Sammenlign tilbud på løn før skat, arbejdstid, pension og personalegoder, og forhandl jobtilbuddet, før du siger ja. Beslutter du dig for at søge, gennemgår AI-jobsøgning virksomhedernes karrieresider hver dag og søger de job, der matcher dig, mens du passer dit nuværende job.